Vandhulsdyr

Lige nu er der masser af liv i vandhulsdyrene. Det at undersøge dyrelivet i vandhullet er en fascinerende oplevelse. Vandhulsdyrenes forskelligartede levevis gør dem velegnede til at gøre sig tanker om den økologiske tilpasning til livet i vandet. Udstyrsmæsigt kræver det ikke det helt store; en ketsjer, en gerne hvid(så er det nemmere at få øje på dyrene) opvaskebalje el.lign, en lup, en ske og en håndbog, og så er man igang.


Den lille vandsalamander er altid et spændende syn, især hannen med de prægtige farver og de dragelignende hudfolder på ryggen. Salamandrene opholder sig kun i vand i forbindelse med parringen og æglægningen i forårsmånederne. Resten af året er de landlevende, hvor de jager snegle, orme og andre smådyr.

Her er en unge af den store vandsalamander


Vårfluelarven laver sig eget hus af plantematerialer som den spinder sammen med silketråde. Heri kan den beskytter sig mod de mange glubske rovdyr der huserer i de fleste vandhuller.


Et af de mere glubske rovdyr er guldsmedenymfen. Det er den store af dem. Den lille er en vandnymfenymfe.


Her en anden art guldsmedenymfe, der er camoufleret af en algelignende overflade.


På billedet her ses guldsmednymfens maske


Der er kun to dyr i vandhullet som man skal tage sig lidt i agt for, når man håndterer dem. Det drejer sig om rygsvømmeren (øverst)og skorpionstægen (nederst). Hvis man kommer til at klemme dem, f.eks. mellem to fingre, kan de tilføje et smertefuldt men ufarligt stik af deres kanylelignende munddele.




Følgende spørgsmål kan være inspirerende at have som udgangspunkt når man iagttager dyrene:

Hvad spiser dyret?

Nogle dyr har sugemund, som rygsvømmeren og skorpionstægen m.fl.
Andre har kraftige kindbakker som f.eks vandkalve. Snegle har raspetunge til at gnave alger og bakterier af med. Nogle er rovdyr, nogle er planteædere og andre er detritusædere d.v.s. at de ernærer sig af henrådnende plantemateriale.

Hvordan trækker dyret vejret?

Mange af dyrene i vandhullet ånder ved gæller. Der gælder f.eks nogle snegle, døgnfluenymfer(gællerne sidder som blade på bagkroppen), vårfluelarverne(gællerne er tråde der sidder på bagkroppen) og haletudser. Nogle har snorkel, som skorpionstægen, hvor snorklen består af den lange hale. Andre dyr svømmer til overfladen for at trække vejret og gemmer luften under vingerne hvorfra det optages i bagkroppen. Det gælder f.eks vandkalve, ryg- og bugsvømmere.

Hvordan beskytter dyret sig overfor fjender?

Nogle dyr camouflerer sig, andre har hus på, som vårfluelarven. Nogle er hurtige og andre igen er pansrede(f.eks.vandkalve og andre vandlevende biller).

Hvad hedder dyret?

Det er selvfølgelig vigtigt at have begreber for de ting man oplever. Om det så er autoriserede navne eller navne man selv finder på, er måske ikke så vigtigt når børn er små. Men det er oplagt at det på et tidspunkt er utilfredsstillende at have begreber som kun meget få forstår og som formodentlig også er mere eller mindre upræcise. Mange af de autoriserede navne er jo også meget sigende om dyret feks "rygsvømmer" eller "skorpionstæge". Alle navne der slutter på -nymfe angiver at det drejer sig om et ikke færdigudviklet(kønsmodent) dyr, som dog ligner den voksne en del dvs. dyr med ufuldstændig forvandling. Alle navne der slutter med -larve angiver ligeledes ikke færdigudviklede dyr, som dog overhovedet ikke ligner det voksne dyr af arten, d.v.s. dyr med fuldstændig forvandling.

Hvordan bevæger dyret sig?

Der er mange forskellige måder at bevæge sig i vandet på. Nogle vrikker afsted, andre svømmer med store årelignende ben. Guldsmedenymfen skyder vand ud af røven og har dermed en slags jetfremdrift. Andre kan gå på vandet. Iglen svømmer afsted som en slange. I det lidt længere perspektiv er de fleste af vandhullets dyr også tilpasset til at kunne bevæge sig til nye vandhuller, når de gamle gror til eller tørrer ud i tørre somre. Det vil man opdage hvis man selv etablerer et vandhul i haven. Mange af dyrene kommer flyvende til helt af sig selv.

Frøæg i vandhullet

Her er billeder af frøæg fra et lille vandhul i nærheden af hvor jeg bor. Æggene er sansynligvis fra vores almindligste frø ; butsnudet frø og det normale er at æggene placeres det samme sted i vandhullet, netop der hvor vandet bliver varmet hurtigst op af solen. Tudser lægger deres æg i lange bånd der minder om en perlekæde.

Æggene her er lagt et stykke tid forinden, nok mindst en uge. Når æggene kommer ud af hunfrøen under parringen, fylder de naturligvis ikke så meget. Først når de har suget en masse vand til sig, får de udseendet som på billedet. Planterne på billedet er øverst milturt. Nederst engkabbeleje. Begge er meget almidelige ved vandhuller og rindende vand.

Den her lå inden for kameraets rækkevidde og solede sig i den ellers kolde morgenluft. Det er hannen af vores mindste and - krikand. Kendetegnene for hannen er den hvide stribe på siden og den flødefarvede gump. Hunnen ligner mest en lille udgave af gråande hunnen.

Væge af lysesivens marv

Lysesiv er en halvgræs som er meget almindelig, næsten overalt hvor jorden er fugtig. Lysesivens stængler er helt runde. Navnet lysesiv kommer af, at man med lidt behændighed kan få den lette, porøse marv ud af stænglen og derefter bruge den som væge i en olielampe. Når marven skal ud, er det bedst at fjerne de grønne dele på den ene side af af stænglen og derefter skrabe marven ud med en tommelfingernegl. Husk at sætte næsen til lysesiven når du piller i den - den dufter af agurk.

Nærbillede af blomsterkurven hos rød hestehov

Dissektion af fisk

Rengbueørrede guldfarvede 13 måneder gamle fra dambrug i Hellevad v. Rødekro. Hva´for en skal man nu vælge?



Ørrederne smuttede rundt på gulvet, og var temmelig svære at fastholde. Den her er på vej til at få et gok.




Ørreden er sprættet op fra gattet frem til gællerne, indvoldene ses tydeligt. Under tommelen ses det hvide bugfedt, hvorpå den mørkerøde milt står tydeligt. Under milten ses tarmen og svømmeblæren. Bugfinnerne ses også tydeligt.

Jagten på foråret

Så er foråret for alvor ved at være over os . Igår var jeg ude at fange et par forårsbebudere. Brændenælder og skvalderkål vælter op under hækken.




Danmark måske almindeligste plante gør ikke meget væsen af sig.
Det er en lille græsart, kaldet enårig rapgræs, der stort set blomstrer året rundt. Den findes overalt som ukrudt mellem fliser, i haven iøvrigt, langs stier i skoven og mange andre steder.





Bellis eller tusindfryd blomstrer lige nu i min græsplæne. Ligesom skvalderkålen og brændenælder er planten spiselig. Blomsterne kan bruges rå som pynt i salater.

Planten her hedder rød hestehov. Den er almindelig i byen ved parkanlæg, vejsider mm. Den er oprindelig indført til landet på grund af, at man tidligerer anså den som virksom i behandling af pest, deraf også navnet pestilensurt.
Blomsterne består i virkeligheden af små kurve der hver især indeholder et antal små blomster. Den hører til kurvblomstfamilien ligesom bl.a. mælkebøtte og tusindfryd, der også har samlet småblomster i kurve.

På siden http://www.obsnatur.dk/ kan du finde eksempler på nogle klassiske forårsbebudere og deltage i overvågningen af hvornår og hvor de dukker op.

Springsforsøg med bønnefrø 2

Ca. 14 dage efter at mit frø er lagt til spiring, ser det sådan ud. Roden der altid kommer først ud af frøet, kender forskel på op og ned, og vil altid søge nedad, uanset hvordan frøet er placeret. Spiren derimod søger altid op, men er dog samtidig følsom overfor hvor lysmængden er stærkest. Længdevæksten i spiren er ret stor, knap 1mm i timen. Indtil nu er både rod og spire udelukkende drevet frem af de næringsstoffer som var i frøet, sammen med det vand som planten har opsuget.

Springsforsøg med bønnefrø

I vinterferien faldt jeg over disse bønnefrø i Jem og Fix. Det drejer sig om frø af valsk bønne eller bondebønne. De fleste bønnefrø er gode til spiringsforsøg fordi frøene er store, spirer hurtigt og har en hurtig vækst efter spiringen.

Her er nogle af frøene. De er ca. 2cm lange. Et af frøene er sat på højkant. Det aflange mørke område på frøet er navlen, som er det sted hvor frøet har siddet fast i bælgen og fået sin næring igennem. Lige ovenfor navlen er der en lille fordybning, det er her kimroden kommer frem.

Her er to af bønnefrøene. Det ene har ligget i vand i ca. 1 uge, hvor der er sket en såkaldt udbulning af frøet, hvorved det har opsuget vand fra omgivelserne og derved er blevet ca. 2-3 gange større end det tørre frø. Derudover kan man se kimroden på vej ud.

På billederne fra idag, ser man grenene fra en hasselbusk. Selv om der endnu ingen blade er på dem, er der alligevel liv i dem. På billedet herunder peger jeg på hunblomsten hos hasselen. Den er lille ca.5 mm. Det fremgår ikke tydeligt af billedet ,men blomsten er rødviolet og ret let at få øje på, med lidt øvelse. Det er her hasselnøden senere kommer til at sidde, hvis den bliver bestøvet.


Som på det øverste billlede er der på billedet herunder en masse hængende rakler på hasselgrenene. Raklerne er hasselens hanlige blomster.De er gul-grønne og i tørt vejr kan man ,netop nu, når man puffer til dem, være heldig at se en lille støvsky stå ud fra dem. Det er pollenen, der indeholder de hanlige kønsceller.