Vandhulsdyr

Lige nu er der masser af liv i vandhulsdyrene. Det at undersøge dyrelivet i vandhullet er en fascinerende oplevelse. Vandhulsdyrenes forskelligartede levevis gør dem velegnede til at gøre sig tanker om den økologiske tilpasning til livet i vandet. Udstyrsmæsigt kræver det ikke det helt store; en ketsjer, en gerne hvid(så er det nemmere at få øje på dyrene) opvaskebalje el.lign, en lup, en ske og en håndbog, og så er man igang.


Den lille vandsalamander er altid et spændende syn, især hannen med de prægtige farver og de dragelignende hudfolder på ryggen. Salamandrene opholder sig kun i vand i forbindelse med parringen og æglægningen i forårsmånederne. Resten af året er de landlevende, hvor de jager snegle, orme og andre smådyr.

Her er en unge af den store vandsalamander


Vårfluelarven laver sig eget hus af plantematerialer som den spinder sammen med silketråde. Heri kan den beskytter sig mod de mange glubske rovdyr der huserer i de fleste vandhuller.


Et af de mere glubske rovdyr er guldsmedenymfen. Det er den store af dem. Den lille er en vandnymfenymfe.


Her en anden art guldsmedenymfe, der er camoufleret af en algelignende overflade.


På billedet her ses guldsmednymfens maske


Der er kun to dyr i vandhullet som man skal tage sig lidt i agt for, når man håndterer dem. Det drejer sig om rygsvømmeren (øverst)og skorpionstægen (nederst). Hvis man kommer til at klemme dem, f.eks. mellem to fingre, kan de tilføje et smertefuldt men ufarligt stik af deres kanylelignende munddele.




Følgende spørgsmål kan være inspirerende at have som udgangspunkt når man iagttager dyrene:

Hvad spiser dyret?

Nogle dyr har sugemund, som rygsvømmeren og skorpionstægen m.fl.
Andre har kraftige kindbakker som f.eks vandkalve. Snegle har raspetunge til at gnave alger og bakterier af med. Nogle er rovdyr, nogle er planteædere og andre er detritusædere d.v.s. at de ernærer sig af henrådnende plantemateriale.

Hvordan trækker dyret vejret?

Mange af dyrene i vandhullet ånder ved gæller. Der gælder f.eks nogle snegle, døgnfluenymfer(gællerne sidder som blade på bagkroppen), vårfluelarverne(gællerne er tråde der sidder på bagkroppen) og haletudser. Nogle har snorkel, som skorpionstægen, hvor snorklen består af den lange hale. Andre dyr svømmer til overfladen for at trække vejret og gemmer luften under vingerne hvorfra det optages i bagkroppen. Det gælder f.eks vandkalve, ryg- og bugsvømmere.

Hvordan beskytter dyret sig overfor fjender?

Nogle dyr camouflerer sig, andre har hus på, som vårfluelarven. Nogle er hurtige og andre igen er pansrede(f.eks.vandkalve og andre vandlevende biller).

Hvad hedder dyret?

Det er selvfølgelig vigtigt at have begreber for de ting man oplever. Om det så er autoriserede navne eller navne man selv finder på, er måske ikke så vigtigt når børn er små. Men det er oplagt at det på et tidspunkt er utilfredsstillende at have begreber som kun meget få forstår og som formodentlig også er mere eller mindre upræcise. Mange af de autoriserede navne er jo også meget sigende om dyret feks "rygsvømmer" eller "skorpionstæge". Alle navne der slutter på -nymfe angiver at det drejer sig om et ikke færdigudviklet(kønsmodent) dyr, som dog ligner den voksne en del dvs. dyr med ufuldstændig forvandling. Alle navne der slutter med -larve angiver ligeledes ikke færdigudviklede dyr, som dog overhovedet ikke ligner det voksne dyr af arten, d.v.s. dyr med fuldstændig forvandling.

Hvordan bevæger dyret sig?

Der er mange forskellige måder at bevæge sig i vandet på. Nogle vrikker afsted, andre svømmer med store årelignende ben. Guldsmedenymfen skyder vand ud af røven og har dermed en slags jetfremdrift. Andre kan gå på vandet. Iglen svømmer afsted som en slange. I det lidt længere perspektiv er de fleste af vandhullets dyr også tilpasset til at kunne bevæge sig til nye vandhuller, når de gamle gror til eller tørrer ud i tørre somre. Det vil man opdage hvis man selv etablerer et vandhul i haven. Mange af dyrene kommer flyvende til helt af sig selv.