fredag den 29. februar 2008

Jagten på foråret



Så er foråret for alvor ved at være over os . Igår var jeg ude at fange et par forårsbebudere. Brændenælder og skvalderkål vælter op under hækken.




Danmark måske almindeligste plante gør ikke meget væsen af sig.
Det er en lille græsart, kaldet enårig rapgræs, der stort set blomstrer året rundt. Den findes overalt som ukrudt mellem fliser, i haven iøvrigt, langs stier i skoven og mange andre steder.





Bellis eller tusindfryd blomstrer lige nu i min græsplæne. Ligesom skvalderkålen og brændenælder er planten spiselig. Blomsterne kan bruges rå som pynt i salater.






Planten her hedder rød hestehov. Den er almindelig i byen ved parkanlæg, vejsider mm. Den er oprindelig indført til landet på grund af, at man tidligerer anså den som virksom i behandling af pest, deraf også navnet pestilensurt.
Blomsterne består i virkeligheden af små kurve der hver især indeholder et antal små blomster. Den hører til kurvblomstfamilien ligesom bl.a. mælkebøtte og tusindfryd, der også har samlet småblomster i kurve.
På siden http://www.obsnatur.dk/ kan du finde eksempler på nogle klassiske forårsbebudere og deltage i overvågningen af hvornår og hvor de dukker op.

2 kommentarer:

Ida Guldager sagde ...
Denne kommentar er fjernet af forfatteren.
Ida Guldager sagde ...

Hej Ib

Det er vældig som du blogger - jeg synes det ser fint ud med billederne :-)
Ida