Jagten på foråret

Så er foråret for alvor ved at være over os . Igår var jeg ude at fange et par forårsbebudere. Brændenælder og skvalderkål vælter op under hækken.




Danmark måske almindeligste plante gør ikke meget væsen af sig.
Det er en lille græsart, kaldet enårig rapgræs, der stort set blomstrer året rundt. Den findes overalt som ukrudt mellem fliser, i haven iøvrigt, langs stier i skoven og mange andre steder.





Bellis eller tusindfryd blomstrer lige nu i min græsplæne. Ligesom skvalderkålen og brændenælder er planten spiselig. Blomsterne kan bruges rå som pynt i salater.

Planten her hedder rød hestehov. Den er almindelig i byen ved parkanlæg, vejsider mm. Den er oprindelig indført til landet på grund af, at man tidligerer anså den som virksom i behandling af pest, deraf også navnet pestilensurt.
Blomsterne består i virkeligheden af små kurve der hver især indeholder et antal små blomster. Den hører til kurvblomstfamilien ligesom bl.a. mælkebøtte og tusindfryd, der også har samlet småblomster i kurve.

På siden http://www.obsnatur.dk/ kan du finde eksempler på nogle klassiske forårsbebudere og deltage i overvågningen af hvornår og hvor de dukker op.

Springsforsøg med bønnefrø 2

Ca. 14 dage efter at mit frø er lagt til spiring, ser det sådan ud. Roden der altid kommer først ud af frøet, kender forskel på op og ned, og vil altid søge nedad, uanset hvordan frøet er placeret. Spiren derimod søger altid op, men er dog samtidig følsom overfor hvor lysmængden er stærkest. Længdevæksten i spiren er ret stor, knap 1mm i timen. Indtil nu er både rod og spire udelukkende drevet frem af de næringsstoffer som var i frøet, sammen med det vand som planten har opsuget.

Springsforsøg med bønnefrø

I vinterferien faldt jeg over disse bønnefrø i Jem og Fix. Det drejer sig om frø af valsk bønne eller bondebønne. De fleste bønnefrø er gode til spiringsforsøg fordi frøene er store, spirer hurtigt og har en hurtig vækst efter spiringen.

Her er nogle af frøene. De er ca. 2cm lange. Et af frøene er sat på højkant. Det aflange mørke område på frøet er navlen, som er det sted hvor frøet har siddet fast i bælgen og fået sin næring igennem. Lige ovenfor navlen er der en lille fordybning, det er her kimroden kommer frem.

Her er to af bønnefrøene. Det ene har ligget i vand i ca. 1 uge, hvor der er sket en såkaldt udbulning af frøet, hvorved det har opsuget vand fra omgivelserne og derved er blevet ca. 2-3 gange større end det tørre frø. Derudover kan man se kimroden på vej ud.